Pilgaard

Slægtsbogen

Startside

Retur

 

 

 

INDHOLD

Indledning

Slægtens oprindelse

Peder Hansen Piilgaard og Anna Nielsdatter - viet 1739

Christen Hansen Piilgaard og An Sørensdatter - viet 1745 NY pr. 3-6-2007

Hans Pedersen Piilgaard og Birthe Pedersdatter - viet 1770

Hans Pedersen Piilgaard og Kirsten Laursdatter - viet 1780

    Sognefoged i 1796

    Slægtsgården i Galten

Peder Hansen Piilgaard og Kirsten Nielsdatter - viet i 1818

Hans Pedersen Piilgaard og Ane Marie Rasmusdatter - viet i 1857 NY pr. 3-6-2007

Niels Pedersen Piilgaard og Birthe Pedersdatter - viet i 1855

    Birthe Pedersdatter og Carl Andreas Pedersen Seerup [359] - viet i 1867

    Birthe Pedersdatter og Laurs Thomasen Elgaard [306] - viet i 1867

    Laurs Thomasen Elgaards selvmord i 1888

Peder "P-Pilgaard" Nielsen Piilgaard og Maren Hansen Bonde - viet i 19xx

Anton Nielsen Piilgaard og Ane Mathilde Jensen - viet i 1891

Peder "Sams" Nielsen Piilgaard og Jensine Inger Kirstine Jensen - viet i 1886

Olga Rasmine Pilgaard og Karl Frederik Nielsen

Niels Pilgaard og Ane Sørine Pedersen - viet i 1918

Birgitte Pilgaard og Jeremias Sander Jeremiassen

Carl Marius Pilgaard og Karen

Indledning

Denne side beskriver slægten frem til og med første tredjedel af 1900-tallet (til og med min mor generation). Der vil løbende komme nye oplysninger til, og som nævnt arbejder jeg pt. på at føre slægten helt frem til i dag.

 

Det er faktisk ganske svært at beskrive en stor slægt, men mange tidsmæssigt parallelle forløb, og et utal af forgreninger, på en overskuelig måde. Hvordan den endelige slægtsbog skal opbygges og udformes er jeg endnu ikke helt sikker på, men indtil videre foreligger beskrivelsen her på siden. Den nyeste del af slægten er pt. kun beskrevet i form af slægtstavler. Jeg vil løbende tilføje en række andre "brudstykker" i form af billeder, skifter, ejendomshistorier etc. Er du interesseret i den endelige slægtsbog så kontakt mig.

 

Der vil, især for den ældste del af slægten, forekomme tilfælde hvor forskellige personer har fuldstændige ens navne. Derfor vil der til personerne være tilknyttet et anenummer "[nnnn]", som er en entydig identifikation af personen, som også kan genfindes på slægtstavlerne. Anenummeret fortæller ikke nødvendigvis noget om personernes placering i slægtshierarkiet, men er mere et udtryk for hvornår jeg har "fundet" personen.

 

NB! opdager du en fejl i beskrivelsen, eller kan du supplere med med yderligere oplysninger, så kontakt mig endelig.

Slægtens oprindelse

På et eller andet tidspunkt tilbage i tiden, er Piilgaard-navnet givet vis opstået som tilnavn til en bonde, der har boet på en gård kaldet Piilegården - den har sikkert ligge i, eller ved et pilekrat. Det er ikke sikkert, at det er muligt præcist at stedfæste slægtsnavnets opståen, for sporene i de skriftlige kilder, primært kirkebøgerne, ophører normalt for den "simple almue" på landet i Danmark omkring midten til slutningen af 1600-tallet. Det er trods alt også et pænt stykke tilbage, og så langt er jeg slet ikke nået endnu. 

 

Da jeg startede på slægtsforskning i Pilgaard slægten tog jeg udgangspunkt i min mormor, Olga Rasmine Pilgaard, senere gift med min morfar Karl Frederik Nielsen, og arbejdede mig herfra baglæns i kirkebøgerne. På den måde kunne jeg spore slægten fra min mormor og yderligere fire generationer tilbage i Nørre Galten by og sogn, lige nord for stationsbyen Hadsten, tilbage til den foreløbige ældste stamfader, Hans Pedersen Piilgaard (1742-1822).

 

Samtidig med, og jævnaldrende med Hans optræder også en Mads Sørensen Piilgaard i kirkebogen for Galten. Jeg har ikke kunne finde nogen direkte familiemæssig forbindelse mellem Hans og Mads i kirkebogen, men de (og og deres koner) optræder som faddere for hinandens børn, og senere som forlovere ved deres bryllupper, så det er helt sikkert at de har været i familie. På grund af deres forskellige mellemnavne er de sandsynligvis ikke brødre, men de kan have været fætre. Jeg kan ikke finde hverken Hans eller Mads som fødte i Galten sogn, så de må være kommet til Galten fra et andet sogn, hvor de formentlig har deres fælles ophav. Efter de dengang almindelige navneopkaldsregler har Hans' far formentlig heddet Peder mellemnavn Piilgaard, og Mads' far heddet Søren mellemnavn Piilgaard. Hvis antagelsen om at Hans og Mads var fætre er rigtig, må deres fædre, Peder og Søren, altså have være brødre, og deres fælles far må følgelig også have båret slægtsnavnet Piilgaard. Slægtsnavnet Piilgaard må altså kunne spores mindst to generationer længere tilbage end Hans og Mads.

 

Landbefolkningen i 1700-tallet flyttede normalt ikke særlig meget, og det er derfor nærliggende at tro, at Hans og Mads er kommet til Galten fra et af nabosognene. Jeg har endnu ikke foretaget nogen systematisk gennemgang af kirkebøgerne fra nabosognene, men via søgninger på nettet og oplysninger fra andre slægtsforskere har jeg fundet en del spor efter Piilgard-slægten i nabosognene Vissing, Ørum og Værum, der ligger lige nord, nordvest for Galten.

 

Eksempler på disse spor er:

- Christen Pilgaard, født 1647 i Vissing

- Mads Christensen Piilgaard, født 1681 i Vissing

- Anna Christensdatter Piilgaard, født 1684 i Vissing

- Hans Christensen Piilgaard, står i matriklen fra 1688 som fæster på en gård i Jebjerg

- Mads Christensen Piilgaard, født 1755 i Værum  - Fundet, se slægtstavle 10

 

Jeg har endnu ikke selv verificeret disse oplysninger i kirkebøgerne, endsige afdækket den præcise slægtsmæssige sammenhæng med Hans og Mads i Galten, men jeg føler mig helt overbevidst om at det kan lade sig gøre, og at slægtens udspring skal findes i disse sogne tæt på Galten. Det er uhyre fristende straks at forfølge disse spor, men jeg har valgt ikke at gøre det for nuværende. Dels fordi de skriftlige kilder der vil kunne afsløre denne sammenhæng jo altid vil kunne findes på arkiverne, og dels fordi jeg synes at det vigtigste lige nu er, at få registeret mest muligt af den viden, og de erindringer som findes hos den ældste del af den nulevende slægt, og få ført slægten helt frem til nutiden.

 

Mit aktuelle mål er derfor at identificere samtlige efterkommere efter min oldefar, Peder Nielsen Piilgaard, kaldet "Sams" (1857-1940) og min oldemor Jensine Inger Kirstine Jensen (1848-1925).
 

Mit fokus har derfor det sidste års tid været på den nyere del af slægten, men i det følgende vil jeg kort beskrive hvad jeg indtil videre ved om den ældste del af slægten.

 

Peder Hansen Piilgaard [1] og Anne Nielsdatter [482] - viet 1739

Peder blev født omkring 1713 idet han var 43 år gammel ved sin død i 1756, men han blev tilsyneladende ikke født i Værum.

 

Peder blev gift med Anne Nielsdatter fra Værum den 15. oktober 1739, og de fik sammen 6 børn:

 

1741: Gertrud Pederdatter Piilgaard [483] - død 1748-1750

1742: Hans Pedersen Piilgaard [8]

1744: Niels Pedersen Piilgaard [484]

1747: Anne Pedersdatter Piilgaard [485]

1750: Gertrud Pedersdatter Piilgaard [486]

1753: Maren Pedersdatter Piilgaard [487] - død 1753-1756

 

Anna Nielsdatter's far hed Ole Nielsen og boede i Værum

 

Af skiftet efter Peder's død i 1756 fremgår det at der kun var fire arveberettigede børn, og ud fra deres navne og aldre ved skifteforretningen kan det fastslås at det var de fire "midterste". Den førstefødte Gertrud, f. 1741, må altså være død inden 1756. Jævnfør de normale opkaldsregler må Gertrud have levet i 1748 eftersom en pige dette år døbes Anne, men hun må have være død i 1750 dersom en pige da døbes Gertrud. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde Gertruds begravelse i Værum i perioden 1748-1750. Ligeledes må den sidstfødte Maren, f.1743, være død inden 1756 da hun ikke fremgår af skiftet. men hendes død har jeg heller ikke kunnet finde i kirkebogen for Værum.

 

Den førstefødte Gertrud blev ved dåben båren af Madame Munck, og dette var på den tid et synonym for "en fin dame", og ikke som man umiddelbart skulle tro Muncks kone. Præcis hvem denne fine dame var fremgår ikke, men det kan have været præstefruen eller en velstående enke som levede af sin formue, og det vidner om at slægten har haft en vist position og betydning i Værum i midten af 1700-tallet.

 

NY pr. 3-6-2007: --------------------------------------------------------

Christen Hansen Piilgaard [29] og An Sørensdatter [145] - viet 1745 i Værum

Jævnaldrende med Peder, kun ca. et år yngre, optræder i Værum kirkebog i første halvdel af 1700-tallet også en Christen Hansen Piilgaard. Christen bliver i 1745 gift med An Sørensdatter i Værum og indtil videre har jeg fundet 5 af deres børn og 11 børnebørn. Christen og Peder står faddere for hinandens børn og da de begge har mellemnavnet Hansen og efternavnet Piilgaard er de uden tvivl brødre og sønner af en Hans <mellemnavn> Piilgaard. I 1702 ses også en Hans Hansen Piilgaard som står fadder til en Niels Simons datter Anne, men jeg har endnu ikke kunne finde yderligere om Hans, og der er (desværre) også den mulighed, at Hans' efternavn er "Teilgaard" for det er meget svært at læse. Chresten efterslægt er vist på slægtstavle 10.

----------------------------------------------------------------------------

 

Derimod fremgår det af skiftet at Peder havde en broder ved navn Jens Hansen Piilgaard i Galten. Både fordi de to brødre begge havde mellemnavnet Hansen, og fordi Peders første søn fik fornavnet Hans, kan det med stor sikkerhed antages at Peder og Jens' far også har heddet Hans til fornavn. Da begge brødre tillige bærer slægtsnavnet Piilgaard må Hans derfor også havde heddet Piilgaard.

 

Med fare for at det hele bliver for indviklet og spekulativt, så kan det yderligere udledes at eftersom førnævnte Christen Piilgaard antages af være fætter til Peder og Jens, så må Christens far også havde haft slægtsnavnet Piilgaard som sin bror Hans (Peder og Jens' far). Når de to fædre begge havde efternavnet Piilgaard kan det med stor sandsynlighed antages at deres far (Christen, Peder og Jens' farfar) også har haft det. Summa-summarum, så kan slægtsnavnet formentlig yderligere føres yderligere 2 generationer tilbage, nemlig til Christen, Peder og Jens' fælles farfar, der formentlig er født omkring 1660-70. Om det så er muligt at gøre vha. vha. de skriftlige kilder bliver spændende at se.

 

se Peder og Annes slægtstavle (4 generationer).

 

Hans Pedersen Piilgaard [8] og Birthe Pedersdatter [48] - viet 1770

Hans blev født i 1742 i Værum. Birthe var født i Galten i 1751 på den gård som Birthe og Hans overtager efter deres vielse i Galten kirke i 1770. Hans er ved vielsen 28 år gl. og Birthe er kun 19 år.

 

Hans og Birthe nåede af få 3 børn sammen:

1773. Anna Hansdatter Piilgaard [38]

1775. Inger Hansdatter Piilgaard [27]

1778. Karen Hansdatter Piilgaard [42] (Karen dør kun 5 mdr. gammel i 1779)

 

Anna bliver senere gift med Niels Sørensen Bonde [66] og Inger bliver gift med Jens Jensen Balle [67]. Disse familier er pt. ikke udforsket yderligere.

 

Birthe døde i 1780 - kun 29 år gammel, og efter kun 10 års ægteskab med Hans. Birthe blev begravet på Galten kirkegård.

Efter Birthes død blev der d. 10. maj 1780 afholdt skifte på gården, som var en fæstegård under Løjstrup gods. Skifteforretningen blev dengang afholdt på stedet og blev ledet af skifteforvalter Budtz fra Frisenvold gods, som det mindre gods Løjstrup på dette tidspunkt hørte under.

Som det fremgår af skiftet så havde selv de mindste ting værdi dengang og skulle derfor medtages i boets indtægter. Naturligvis alle gårdens husdyr, alle landbrugsredskaber, alt indbo og ikke mindst "den salig kones gang-klæder", herunder "et par blå strømper" - ja sågar "4 gamle kornsækker på loftet" skulle tælles med. Af husdyr var der på gården 10 "beester" (bæster=heste), 8 køer, 12 får, 4 svin og 3 gæs. Danskernes forkærlighed for øl er tydeligvis ikke at ny dato, for der var et helt kammer reserveret til ølbrygning, med tønde, kerne og messingkedel. Boets indtægter var i alt opgjort til 177 rigsdaler, 3 mark og 10 skilling. Til sammenligning er den bedste hest vurderet til 11 rd.

Fæstegården var jo godsejerens ejendom, og skifteforvalter Budtz havde som godsejerens repræsentant bla. den opgave ifm. skiftet at sikre, at der blev afsat midler til vedligehold af gården, inden et eventuelt overskud blev fordelt mellem arvingerne. Derfor blev der som det første fratrukket en udgift på i alt 71 rd og 2 mk. til vedligeholdelsesarbejde på gårdens bygninger. Desuden var der ifølge kongelig forordning faste regler for hvad der for en gård af denne størrelse skulle medregnes som fast inventar i form af heste og arbejdsredskaber til dyrkning af jorden. Denne post blev beregnet til en udgift på i alt 110 rd. Endelig blev Hans' udgifter til Birthes begravelse opgjort til 10 rd.. Sammenlagt udgifter for i alt 191 rd og 2 mk - altså et underskud i boet på 13 rigsdaler 4 mark og 6 skilling. Som skifteforvalter Budtz rigtigt skriver i slutningen af skiftedokumentet,  var der "... følgelig ei noget til arv og Deeling imellem Enke Manden og Hans Umyndige Børn".

Og selvom Hans højtideligt bedyrer over for Budtz at han nok skal sætte den noget "brøstfældige" gård i forsvarlig stand, så har alle parter sikkert været klar over at det ville være fuldstændig urealistisk at Hans skulle kunne fremskaffe et beløb på 71 rd til det formål. Der var rigeligt at gøre med at skaffe til dagen og vejen. Der er nok mange som har en opfattelse af at datidens godsejere i stor grad udbyttede og udnyttede deres fæstebønder, men der var nærmere tale om et gensidigt afhængighedsforhold. Godsejeren var afhængig af fæstebønderne til at drive godsets egen jord ved hoveri, og til at betale fæsteafgift af godsets fæstegårde. Fæstebonden var på den anden side afhængig af overhoved at få en gård i fæste, så han og hans familie kunne få et levebrød. Der er også mange eksempler på at godsejeren i svære tider har givet fæstebønderne udsættelse med fæsteafgiften, og sågar hjulpet med rede penge, såsæd, fri brænde o.l., så en vis portion social retfærdighed fandtes også dengang. Denne gensidige afhængighed kommer også til udtryk i Budtz' behandling af skiftesagen, hvor han på godsejerens vegne nok forlanger at Hans' skal sætte gården i stand, men samtidig stiller sig tilfreds med, at Hans lover at han nok skal gøre det "med tiid og lejlighed". Hans får også lov at blive på gården, for hvordan skulle han ellers kunne forsørge sig selv og sine små børn, og hvem skulle godsejeren i øvrigt få til at overtage og istandsætte en nedslidt gård, for alle landboere dengang var fattige mennesker.

Hans Pedersen Piilgaard [8] og Kirsten Laursdatter [28] - viet 1780

Efter Birthes død d. 1. maj 1780 bliver Hans gift igen allerede 4. august samme år. Kirsten var født i Galten i 1758 og således 22 år gammel ved vielsen og Hans var da blevet 38 år gammel. Det forekommer os nok i dag at være noget hurtigt igen at indgå ægteskab, men det var dengang ganske almindeligt, og ganske enkelt et spørgsmål om overlevelse. Hans ville ikke selv kunne klare både at drive gården, føre husholdningen og tage sig af de tre små børn i alderen 2-7 år, og der har ikke været råd til at ansætte en husholderske.

 

Hans og Kirsten fik ikke mindre en 8 børn sammen i perioden 1782 til 1798:

 

1782: Birthe Hansdatter Piilgaard [44] (Den første Birthe dør kun 8 dage gl. i 1782)

1783: Peder Hansen Piilgaard [41]

1787: Birthe Hansdatter Piilgaard [49] (Den anden Birthe dør kun 5 år gl. i 1792)

1789: Laurs Hansen Piilgaard [5]

1792: Maren Hansdatter Piilgaard [50] (Den første Maren dør kun 4 uger gl. i 1792)

1793: Birthe Hansdatter Piilgaard [2]

1795: Niels Hansen Piilgaard [30] (Niels dør knapt 12 år gl. i 1807)

1798: Maren Hansdatter Piilgaard [51] (Den anden Maren dør kun 9 uger gl. i 1798)

 

Børnenes fornavne viser her tydeligt et par af datidens gældende regler for navneopkald. Det var skik og brug at hvis et nært familiemedlem nylig var afdød (her Hans' første kone Birthe) blev førstefødt barn af samme køn opkaldt efter vedkommende. En anden regel var, at hvis et barn i en søskendeflok døde, fik næstefødte barn af samme køn det samme fornavn - derfor blev de tre pigebørn alle døbt Birthe.

 

Af de otte børn dør altså tre som spæde og to inden de når konfirmationsalderen. Det var ikke usædvanligt på denne tid, men det må alligevel have være ubeskrivelig hård for Hans og Kirsten at skulle lægge fem børn i graven. Ydermere så dør Laurs, ugift og hjemmeboende, som 24-årig i 1814. Så kun Peder og den sidstfødte Birthe når at blive voksne.

 

Birthe bliver senere gift med Peder Jensen [3] og de får sammen børnene Maren Pedersdatter [16] og Ann Maren Pedersdatter [18]. Denne familie er ikke pt. udforsket yderligere.

 

Peder og hans senere familie er beskrevet i næste afsnit.

 

Kirsten døde i 1817 som 58-årig, og Hans døde tre år senere i 1822 som 80-årig. Begge boede stadig i Galten ved deres død, hvor de også blev begravet.

 

Sognefoged i 1796

Da Hans' datter Anna af første ægteskab blev viet til Niels i 1796, var Hans en af fadderne og han står i den forbindelse opført i kirkebogen som "Gårdmand og Sognefoged". Hans må derfor have været en både respekteret og agtet person i Galten på dette tidspunkt, for det var altid en af sognets mest "... skikkeligste, redeligst og mest kyndige Mænd" af bondestanden som blev udpeget af Amtmanden til at bestride hvervet som sognefoged. Sognefogden var som kongens lokale repræsentant og lokal politimyndighed, en meget betydningsfuld person i sognet. Det var forbundet med stor prestige at være sognefoged, og det indebar også visse privilegier og en del mindre indtægter, men det var også noget der kræve en del tid, og det gik jo fra den tid der var til rådighed til at passe gården. Det var derfor ikke altid med udelt begejstring at en bonde modtog udnævnelsen til sognefoged, men det har Hans altså gjort alligevel.

 

Slægtsgården i Galten

Birthe, Hans' første kone, var født på den gård i Galten som Hans i forbindelse med vielse i 1770 overtager fæstet på. Gården lå på samme sted og havde stort set samme grundsnit som den nuværende "Søndergård" midt i Galten by. Hans må have klaret sig økonomisk godt, eller i hvert fald bedre, mod slutningen af 1700-tallet for han køber gården til selveje fra Frisenvold gods i 1798. I 1817 - sandsynligvis efter at Hans' anden kone Kirsten er død - overdrager han gården sønnen Peder. Læs mere om slægtsgården under Ejendomshistorier.

 

Peder Hansen Piilgaard [41] og Kirsten Nielsdatter [17] - viet i 1818

Peder blev som nævnte født i Galten i 1783, og Kirsten blev også født i Galten i 1793. De bliver viet i Galten kirke i 1818, hvor Peder var 34 år gammel og Kirsten 25. Peder har som nævnt på dette tidspunkt netop overtaget gården i Galten efter sin far Hans, som Peder sandsynligvis har haft på aftægt.

 

Peder og Kirsten får fire børn:

 

1819: Hans Pedersen Piilgaard [19]

1821: Kirsten Pedersdatter Piilgaard [22] (Kirsten dør kun 9 år gl. i 1830)

1823: Cidsel Pedersdatter Piilgaard [25]

1827: Niels Pedersen Piilgaard [37]

 

Sønnen Hans bliver senere gift med Ane Marie Rasmusdatter i Haldum. Om datteren Cidsel senere bliver gift ved jeg ikke. Hans og Cidsels familier er pt. ikke udforsket yderligere.

 

Peder dør som 48-årig i 1832. Kirsten er da kun 39 år og hun gifter sig da også igen samme år med Rasmus Pedersen Rold [52], som da var 38 år gammel. Jeg har ikke pt. undersøgt om Kirsten og Rasmus får børn sammen.

 

Rasmus dør 59 år gammel i 1853, og Kirsten overdrager i 1854 gården i Galten til sønnen Niels, fra sit første ægteskab med Peder. Kirsten dør selv i 1855, 62 år gammel.

 

NY pr. 3-6-2007: --------------------------------------------------------

Hans Pedersen Piilgaard [19] og Ane Marie Rasmusdatter [262] - viet i 1857 

Ane Marie er født omkring 1821 i Sandby. De blev viet i 1857 i Haldum kirke, hvor Hans er ca. 38 år og Ane Marie ca. 36 år gammel. Hans og Ane Marie får en gård i Vissing, hvor jeg indtil nu har jeg kun har fundet at de fik ét barn:

 

1858: Rasmus Peter Pedersen Piilgaard [31]

 

Rasmus' farbror, Niels Pedersen Piilgaard, fra Galten, stod fadder ved dåben. Rasmus bliver senere gift med Karen Mortensen fra Vinterslev og de slår sig ned i Torup ved Langå, hvor de driver en gård. Rasmus har desuden et bierhverv som ølbrygger. Rasmus og Karens får fire børn sammen: Kirsten, Anne Marie, Ingvard og Kristian som den ældste. Så vidt jeg ved var det kun Ingvard der blev gift og fik børn.

 

Ingvard Pedersen Piilgaard blev i 1936 gift med Tekla Katrina Olesen i Helstrup kirke. Ingvard og Tekla bosætter sig i eget hus i Torup, og Ingvard ernærer sig som vejmand. De fik sammen fire børn: Finn, Karen Torben og Lars, alle døbt Olesen Piilgaard.

 

Karen Olesen Piilgaard bliver i 1966 gift på Århus Rådhus med Clifford Osborne Reid fra USA, som hun mødte under et ophold som au pair pige i marts 1964. Karen og Clifford bosætter sig i Boston, Massachusetts, USA hvor de stadig bor. Karen ejer i dag en mindre Catering forretning, og Clifford er netop gået på pension efter 40 år som lærer på en privatskole. Karen og Clifford har to børn: Henrik Charles Reid og Sonja Piilgaard Reid.

 

Det er lidt sjovt at slægtsnavnet har overlevet igennem 8 generation siden starten af 1700-tallet og i dag bæres af en ung kvinde i USA.

----------------------------------------------------------------------------

Niels Pedersen Piilgaard [37] og Birthe Pedersdatter [14] - viet i 1855

Birthe blev født i 1830 - sandsynligvis i Galten. De blev viet i Galten kirke i 1855, hvor Niels var 28 år og Birthe 25 år. Niels havde som nævnt overtaget gården i Galten året før, og hans mor Kirsten har sikkert været på aftægt.

 

Niels og Birthe får sammen 5 børn:

 

1856: Peder Nielsen Piilgaard [36]

1857: Peder Nielsen Piilgaard [40]

1859: Kirsten Nielsen Piilgaard [43] (Kirsten dør kun 2 mdr. gl. i 1859)

1860: Rasmus Rold Nielsen Piilgaard [15] (Rasmus dør kun 3 år gl. i 1864)

1862: Anton Nielsen Piilgaard [46]

 

Det var ikke en skrivefejl fra præsens side at de to førstefødte sønner fik nøjagtigt samme navn, men endnu et udtryk for datidens skik for navneopkald. Reglen var nemlig den, at den førstefødte søn skulle opkaldes efter sin farfar, og næstefødte søn efter sin morfar, og da begge bedsteforældrene hed Peder fik de altså samme navn. Samme regel gjaldt i øvrigt også for pigerne, således at førstefødt datter skulle opkaldes efter sin farmor, og næstefødte datter efter sin mormor. Som tidligere nævnt, kunne en nylig afdød i den nærmeste familie godt ændre på disse grundregler.

 

Børnenes mor, Birthe, var datter af Peder Nielsen Sams i Galten, og det må være herfra at den andenfødte Peder fik sit tilnavn "Sams", for som nævnt blev andenfødte søn opkaldt efter morfaren. Måske skulle han have været døbt Peder Sams Nielsen Piilgaard, men da han af eller anden grund ikke blev det, fik han altså Sams som tilnavn i stedet. Så var det i det mindste også muligt at skelne de to drenge fra hinanden. Den førstefødte Peder fik i øvrigt senere tilnavnet "P-Pilgaard".

 

Niels og Birthe får kun 11 år sammen og Niels dør i august 1866, kun 38 år gammel. Niels blev begravet i Galten.

 

Se Niels og Birthes slægtstavle (4 generationer)

 

Birthe Pedersdatter [14] og Carl Andreas Pedersen Seerup [359] - viet i 1867

Birthe er ved Niels' død kun 36 år gammel, og hun gifter sig igen i marts 1867 med Carl Andreas Pedersen Seerup fra Halling. Carl dør godt en måned efter vielsen i april 1867, kun 44 år gammel. Birthe var på dette tidspunkt allerede "frugtsommelig" og i oktober 1867 føder Birthe hendes og Carls søn, der traditionen tro opkaldes efter sin afdøde far:

 

1867: Carl Seerup

 

Birthe Pedersdatter [14] og Laurs Thomasen Elgaard [306] - viet i 1867

Kun en måned efter Carl Andreas' død, og inden deres søns fødsel, gifter Birthe sig igen i maj 1867 med Laurs Thomsen Elgaard, kaldet "Smed", fra Vinterslev. Laurs var født 1843 og dermed 24 år ved vielsen. Laurs var således Birthes tredje mand på kun 3/4 år! Der vidner om hvor ufatteligt svært det må have været for Birthe alene at klare både husholdningen, de tre mindre børn af første ægteskab med Niels Pedersen Piilgaard, passe alle gårdens dyr og ikke mindst passe gårdens marker. Birthe og Laurs for sammen én søn:

 

1869: Thomas Laursen Smed

 

Laurs Thomasen Elgaards selvmord i 1888

Laurs var efter sigende maniodepressiv og det endte på tragisk vis med at Laurs efter 20 års ægteskab med Birthe tog sit eget liv i 1888, i en alder af kun 44 år, idet han  "Aflivede sig ved Hængning" som der står i kirkebogen. Det var Peder "P-Piilgaard" der fandt sin stedfar hængt på høloftet på Søndergård (læs en beskrivelse af den tragiske hændelse i fra fogedprotokollen: Laurs Thomasen Elgaards selvmord.pdf).

 

Birthe var ved Laurs død 58 år gammel, og den ældste søn Peder, "P-Pilgaard" på 31 år og den yngst Anton på 25 år var stadig hjemmeboende. Peder havde som den ældste søn sikkert overtaget driften af gården efter Laurs død, med Birthe på aftægt. Laurs' psykiske tilstand har sikkert gjort at Peder og Anton allerede langt tidligere har haft hovedansvaret for at passe gården. Birthe overdragede officielt gården til Peder i 1890.

 

Peder "P-Pilgaard" Nielsen Piilgaard [36] og Maren Hansen Bonde [24] - viet i 1891

Peder gifter sig i 1891 med Maren Hansen Bonde også fra Galten. Peder var da blevet 34 år og Maren var 30 år. Peder og Maren får sammen fire børn:

 

1892: Kirstine Pedersen Piilgaard [21] (Kirstine dør kun 5 uger gl. i 1892)

1893: Birthea Pedersen Piilgaard [488] (Birthea død kun 2 år gl. i 1895)

1894: Kirstine Pedersen Piilgaard [233]

1897: Berthea Pedersen Piilgaard [234]

 

Peder og Maren sælger gården i Galten ud af ud af slægtens eje i 1898. Om de på dette tidspunkt bygger eller køber huset, Erslevvej 31, matr. 18h, eller det først sker senere ved jeg ikke, men de bor der i hvert fald i 1911, og der bliver de boende til deres død. Maren dør 1930 som 69-årig, og Peder dør i 1933, kun en uge før sin 77 års fødselsdag.

 

Både Kirstine og Berthea forlader Galten som unge og flytter til hovedstaden – formentlig i 1920’erne. Berthea bliver som 33-årig i 1930 gift med Karl Gustav Kristensen fra København, der da var 31 år gammel. Vielsen foregik på Frederiksberg Rådhus. Det må midt i glæden have været til stor sorg for Berthea at hendes mor, Maren, var død kun en måned forinden, og ikke nåede at se sin datter blive gift. Karl var telefonmontør ved KTAS i Nørregade, og ved folketællingen i 1950 var Karl avanceret til overmontør. Karl og Berthea boede på Frederikssundsvej 129, i Kbh. kommune indtil 1934 hvor de flyttede til Priorvej 7 på Frederiksberg. Her blev de boende til deres død. Karl døde som 63-årig i 1962 og Berthea døde 69 år gammel i 1966. Begge er kremeret og deres urner nedsat i samme gravsted som Bertheas forældre, Peder og Maren, på Galten kirkegård.


Om Kirstine ved jeg ikke meget, men det fortælles at hun sejlede på langfart som kahytsjomfru til bl.a. Israel. Hun boede på Halfdansgade 15, i Kbh. kommune indtil 1955 hvor hun flyttede ud til Berthea og Karl på Priorvej. Her døde hun i 1987 som 93-årig på Frederiksberg Hospital. Kirstine blev kremeret på Søndermark Krematorium, og hendes urne nedsat i familiegravstedet på Galten kirkegård. Kirstine betalte for vedligeholdelsen af familiegravstedet frem til sin død, hvorefter der af hendes bo blev oprettet et legat til vedligeholdelse af gravstedet frem til 2018.

 

Anton Nielsen Piilgaard [46] og Ane Mathilde Jensen [287] - viet i 19xx

Anton gifter sig i starten af 1900-tallet med Ane. Anton har da været omkring de 40 år og Ane 28-29 år. Ane var født i 1873 på Voldstrupgården under Faurskov. Da Anton og Ane blev gift havde de først en lille ejendom i Lerbjerg som de solgte og købte en anden mindre gård i Grundfør, hvor de boede i ca. 12 år. Herefter købte de en gård i Brundt som de havde 3-4 år. Efter Brundt købte de i 1923 en mindre ejendom i Lyngå (matr. 33 + 39a, kaldet ”Jomfruerne hus”). På dette tidspunkt var Anton meget syg som følge af fremskreden åreforkalkning i benene, der gjorde at han havde vanskeligt ved at gå, og dermed at arbejde. Sygdommen udviklede sig senere til koldbrand, og Anton døde som 69-årig i 1931, under svære lidelser, på Århus Amtssygehus. Anton blev begravet på Lyngå kirkegård. Ane blev boende i huset i Lyngå indtil sin død i 1935, i en alder af 62 år. Ane blev også begravet på Lyngå kirkegård.

 

Anton og Ane fik ingen børn.

 

Inden Ane blev gift med Anton var hun først gift med Frederik (ukendt efternavn). De blev gift i 1893. Frederik var ca. 10 år ældre end Ane og afholdsmand. Frederik døde efter kun 6 års ægteskab i 1899 af blindtarmsbetændelse.

 

I perioden hvor Ane var enke tilbragte hun en sommer på Hadsten Gymnastikhøjskole, i øvrigt sammen med Olga Rasmine Pilgaard. Det har sandsynligvis været igennem Olga at Ane kom i kontakt med Anton, der var Olgas farbror. Olgas datter, Erna Pilgaard Nielsen og hendes mand Christian Jensen, købte i 1930'erne huset i Lyngå - formentlig efter Anes død i 1935.

 

Peder "Sams" Nielsen Piilgaard [40] og Jensine Inger Kirstine Jensen [45] - viet 1886

I landsbyen Tinning, Foldby Sogn, lå der en stor firlænget gård ved navn Engholm. Gården var oprindeligt en fæstegård under grevskabet Frijsenborg, men blev frikøbt af Ole Rasmussen i 1852. Ole Rasmussens slægt havde haft gården siden 1719. Ole Rasmussen blev ca. 1854 viet til Nikoline Marie Sørensdatter, og de fik sammen fem:


1855: Rasmus Olesen
1857: Søren Jensen Olesen
1860: Elias Marius Olesen
1862: Jens Olesen
1871: Anton Johannes Olesen (i 1913 skifter Anton efternavn fra Olesen til Tindborg)


Nikoline dør i 1879 og Ole gifter sig derefter med Jensine Inger Kirstine Jensen. De får sammen to børn:


1880: Nikolai Martin Olesen
1883: Jens Christian Olesen

Jens udvandrede senere til USA hvor han stiftede familie og havde stor succes først som snedker (speciale i kirkemøbler) og senere sammen med sine sønner indenfor forsikringsbranchen. Martin slår sig ned i Kristrup ved Randers hvor han køber en gård.

Peder "Sams" Nielsen Piilgaard forlod sit fødehjem i Galten omkring 1882 og fik plads som karl på gården Engholm i Tinning, hvor ejeren Ole Rasmussens helbred var begyndt at svigte. Ole døde i 1884 og to år senere i 1886 giftede Peder sig med "gaardbesidderske" Jensine. Peder var da 29 år gammel og Jensine var 38 år. De fik sammen fire børn:
 

1887: Olga Rasmine Pilgaard [6]
1888: Niels Pilgaard [33]
1890: Birgitte Pilgaard [32]
1981: Carl Marius Pilgaard [34]

(Peder og Jensines børn er de første i slægten der blev dødt Pilgaard med et "i").

 

Peder og Jensine solgte Engholm i 1906, og hvorefter de købte Vissinggård i Vissing, som de kun havde i en kort årrække. Efter Vissinggård flyttede Peder og Jensine til et lejet hus i Ølst, og herefter til deres datter og svigersøn, Birgitte og Sander i Randers, hvor de tilbragte deres sidste leveår. Jensine døde i 1933 i en alder af 77 år, og Peder døde i 1940 som 83-årig. Både Jensine og Peder blev begravet på Galten kirkegård. Deres gravsted, som lå i det nordøstlige hjørne af kirkegården blev sløjfet i 1960'erne.

Olga Rasmine Pilgaard [6] og Karl Frederik Nielsen [4]

Olga blev født 4. februar 1887 på Engholm i Tinning, og Karl blev født 15. juli 1885 i Pindstrup Skovhus, Marie Magdalene sogn. Karls far, Mads Nielsen, var skovfoged i Fjeld skov tilhørende herregården Fjeld, der dengang hørte under godset Skaføgårde i Hvilsager sogn. Senere flytter Mads og familien til Øster Allinge. Hvordan Karl og Olga møder hinanden ved jeg ikke, men de bliver gift i Vissing kirke den 16. august 1910. På dette tidspunkt har Olgas forældre, Peder og Jensine, Vissinggård. Olga og Karl fik 6 børn sammen:

 

22.12.1910: Agner Pilgaard Nielsen, født i Vester Allinge

19.05.1912: Evald Pilgaard Nielsen, født på Ropdrup mark (Evald dør i 1917 kun 5 år gammel)

23.01.1914: Harry Pilgaard Nielsen, født på Ropdrup mark

26.06.1915: Erna Pilgaard Nielsen, født på Ropdrup mark

30.12.1921: Signe Pilgaard Nielsen, født i Galten

12.01.1925: Karen Margrethe Pilgaard Nielsen,  kaldet "Grethe", født i Galten

 

Som det fremgår af børnenes fødesteder, så kom familien via. Vester Allinge og Ropdrup "hjem" til Galten igen, idet de i 1916 købte gården Højgård, Erslevvej 38, lige øst for slægtsgården Søndergård. Vejen der fører ud til Højgård tager faktisk sit udspring præcis hvor Søndergård ligger i Galten by. Karl og Olga havde Højgård indtil 1953, hvorefter de boede til leje i huset Erslevvej 27 i Galten by. Fra Galten flyttede Karl og Olga til Hadsten hvor hvor de havde deres sidste fælles bopæl i taglejligheden, Østergade 27, lige over for stationen. Karl døde den 27. dec. 1967 og han blev 82 år gammel. Olga blev 94 år gammel og hun døde den 4. august 1981. Karl og Olga er begge begravet på Hadsten kirkegård. På deres fælles gravsted står også gravstenen for deres søn Evald, som oprindeligt blev begravet på Galten kirkegård.

 

{en mere udførlig beskrivelse af Karl og Olgas efterslægt er under udarbejdelse}

 

Se Olga og Karls efterslægtstavle.

 

Niels Pilgaard [33] og Ane Sørine Pedersen [97] - viet i 1918

Niels blev født 13. september 1888 på Engholm i Tinning, og Ane blev født den 19. februar 1892 i Haldum. Niels og Ane blev viet den 12. marts 1918 i Haldum kirke. De købte på da et mindre husmandssted i Haldum. Niels og Ane fik elve børn sammen:

 

07.04.1916: Sigfred Pilgaard, født på Fødselsanstalten i Aarhus, Sct. Johannes sogn

14.07.1917: Ellen Margrethe Pilgaard, født i Haldum

08.03.1919: Agnes Pilgaard, født i Vitten

26.12.1921: Laurits Smed Pilgaard, født i Vitten

25.09.1923: Carl Marius Pilgaard, født i Lyngå

26.05.1925: Jens Christian Pilgaard, født i Lyngå

25.07.1927: Ester Inger Kirstine Pilgaard, født i Lyngå

11.01.1930: Lilly Samma Pilgaard, født i Lyngå

25.03.1931: Villy Sam Pilgaard, født i Lyngå

15.07.1933: Else Louise Pilgaard, født i Aalum

09.12.1935: Hans Peter Pilgaard, født i Løvskal

 

Fra Løvskal, hvor Hans Peter som det sidste barn blev født, flyttede Niels og Ane til Sandby, hvor de boede til deres død. Niels døde i 1957 som 69-årig, og Ane døde i 1976 i en alder af 84 år. Niels og Ane er begravet på Haldum kirkegård, sammen med deres søn Carl Marius der forblev ungkarl til sin død i 1992, 69 år gammel.

 

{en mere udførlig beskrivelse af Niels og Anes efterslægt er under udarbejdelse}

 

Se Niels og Anes efterslægtstavle.

 

Birgitte Pilgaard [32] og Jeremias Sander Jeremiassen [156]

Niels blev født 3. oktober 1890 på Engholm i Tinning. Sander var født i Værum hvor hans far var smed. Birgitte og Sander har altid boet i Randers, og de fik sammen fire børn:

 

20.04.1913: Sams Pilgaard Jeremiassen

13.09.1917: Christian Pilgaard Jeremiassen, kaldet "Kesse"

10.11.1918: Knud Erik Pilgaard Jeremiassen, kaldet "Nugge"

24.06.1926: Carl Pilgaard Jeremiassen

 

I følge folkeregisteret i Randers har Birgittes far, Peder, boet på nedenstående adresser i Randers, men da Peder og Jensine mig bekendt kun har boet i Randers hos Birgitte og Sander, må de jo også være de steder de har boet:

 

05.11.1924 - 17.04.1928 Fyensgade 14 ( folkeregistrene opstod 5.11.1924)
17.04.1928 - 16.04.1929 Hadsundvej 666
16.04.1929 - 24.04.1930 Hadsundvej 60
24.04.1930 - 20.10.1931 Nordostvej 8,1
20.10.1931 - 18.03.1935 Tinghusplads 13
18.03.1935 - 24.10.1940 Dronningensgade 11

 

{en mere udførlig beskrivelse af Birgitte og Sanders efterslægt er under udarbejdelse}

 

Se Birgittes og Sanders efterslægtstavle.

Carl Marius Pilgaard [33] og Karen [96]

Carl Marius blev født 4. november 1891 på Engholm i Tinning. Karen ved jeg ikke hvor stammede fra. Carl Marius og Karen blev gift omkring 1912-14. Carl Marius var mejerist, og døde af blindtarmsbetændelse mindre end et år efter deres bryllup. Bryllupsfesten blev holdt i Karens mors hus på Dr. Larsensvej 12 i Hadsten (se billede taget ifm. bryllupet under Fotogalleri). Carl Marius og Karen fik ingen børn sammen.

 

fortsættes ....