Pilgaard

Om slægtsforskning

Startside

Retur

Starten på min interesse for slægtsforskning

På fars side, Sørensen Vinther (Winther), blev der på et tidspunkt udarbejdet en slægtsbog af Dansk Slægtsforskning i Fredericia, som var et kommercielt firma. Gennem læsning i denne slægtsbog fattede jeg selv interesse for slægtsforskning, og fik lyst til selv at prøve med at forske i Pilgaard-slægten, på min mors side. Jeg fandt ud af at jeg havde et par kolleger som også gik meget op i slægtsforskning, og jeg fik af dem den første starthjælp. Jeg blev hurtigt meldt ind i Århus Slægtshistoriske Forening og jeg var på mit første besøg på Landsarkivet i Viborg i slutningen af 2002. Jeg er ret sikker på, at mange undres over hvad der får (relativt) fornuftige mennesker til at at tilbringe mange, mange timer og dage med at studere gamle kilder, som oven i købet er skrevet med gotiks skrift og i starten synes komplet ulæselige. Sådan tænkte jeg også selv i starten, men da jeg på mit første besøg i Viborg fandt en indførsel om en af mine tidligere slægtningen i den gamle kirkebog for Nørre Galten var jeg solgt.

Arbejdet med slægtsforskning

Selve arbejdet med slægtsforskning startede for mit vedkommende med at jeg udspurgte min mor, Grethe Pilgaard Winther, født Nielsen, om hvad hun kunne huske om navnene på slægtens medlemmer, deres erhverv (som jo tidligere næsten altid var landbrug under den ene eller anden form), hvor de boede, historier og fortællinger. Herfra begynder så opbygningen af slægtens "skellet" i form af navne, datoer for fødsel, konfirmation, vielser og evt. død, deres familiemæssige relationer etc. Disse oplysninger skal så verificeres, primært ved opslag i kirkebøger og folketællinger, for den første grundregel i slægtsforskning er at alle oplysninger skal bekræftes gennem mindst én kilde. Det går relativt nemt når der er tale om den nærmeste familie (bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner), men allerede når man går tilbage til bedsteforældrenes generation og medtager deres forældre, søskende og hele deres efterslægt begynder det at blive ret omfattende. Det betyder at antallet af personer 3,4 eller 5 dobles, afhængig af hvor børnerige de nye grene er. Jeg har været så heldig at jeg gennem min mor har fået kontakt til nogle af hendes fætre og derigennem fået afdækket det meste af deres grene, helt frem til i dag. Indtil videre har jeg registrerer ca. 300 personer i slægten. Resultatet kan du se under Slægsttavler.

 

Når så der er kommet styr på de basale fakta om slægtens personer, altså hvem de er, og hvad deres familiemæssige relationer er, skal man til at fylde "kød på skelettet" i form af levnedsbeskrivelser, hvor de har boet, personskildringer, fortællinger og anekdoter etc. Her bliver det så rigtigt omfattende og tidskrævende, men det er også dette der gør det spændende, både for en selv, men også for andre at læse om slægtens historie. Uendelige lister af navne og fødselsdatoer kan være interessent nok for en slægtsforsker, men det vil næppe være særligt interessant for de fleste andre i slægten.

Slægtsbog i papirudgave

Ud over hvad jeg har liggende her på webstedet vil jeg også planer om at udgive en "rigtig" slægtsbog på papir, som vil indeholde flere detaljer og være struktureret på en anden måde. Bogen udkommer i første version så snart jeg har samlet så meget materiale, at jeg vurdere den vil være interessant for slægtsmedlemmer at læse. Er du interesseret i at få et eksemplar af slægtsbogen på papir, når første version er færdig, så kontakt mig (se under Kontakt)